baad.jpg

Genua ejer og investerer i danske SMV’er

Vores primære fokus er rettet mod danske virksomheder, der har egne produkter og/eller egen IP, og som har en klar differentiering i forhold til sine konkurrenter, der kan danne et solidt grundlag for fremtidig vækst og udvikling.

Vores tilgang til ejerskab, lederskab og værdiskabelse er kernen i Genua. For os handler det om at involvere sig i virksomheden, vise engagement og tage ansvar for selskabets udvikling. Derfor lægger vi stor vægt på at have de rette mennesker med på holdet til at lede, udvikle og indfri virksomhedens potentiale. Vi arbejder med eksterne bestyrelsesformænd, der er i tæt dialog med den daglige ledelse, mens vi som ejere står til rådighed, som en engageret sparringspartner.

Genua er oftest eneejer, men vi indgår også gerne i partnerskaber, hvor vi deler værdier og er enige om tilgangen til at udvikle og realisere virksomhedens potentiale. Genua er blandt andet indirekte ejer af en række små og mellemstore virksomheder gennem vores engagement i Jysk-Fynsk Kapital.

I Genua har vi igennem tiden været engageret i mere end 15 danske virksomheder. Vi har et ønske om at øge vores investeringer og ser både på mulige tilkøb til virksomheder i vores nuværende portefølje og på ejerskab af nye virksomheder.

Vi ejer selskaber i meget forskellige brancher, men investerer ikke i venture og lignende.