Rør

Vestas Aircoil – Cool business for more horsepower

Vestas Aircoil er specialister i ladeluftkølere til alt fra skibe, tog og kraftværk til generatorer

Store internationale virksomheder som Wärtsilä, Caterpillar, MAN og Rolls-Royce har styr på, hvor den lille vestjyske by, Lem, ligger. Det er nemlig her, det hele startede for Vestas Aircoil. Vi udvikler skræddersyede ladeluftkølere, som blandt andre disse virksomheder bruger i deres motorer. Vores hovedkontor ligger stadig i Lem, men vi er en global virksomhed med fabrikker i Rumænien og Kina og kontor i Birmingham.

Ladeluftkølere giver flere hestekræfter og en mere effektiv forbrænding i motorer. Det sker gennem en teknisk kompliceret proces, der involverer kompleks termodynamik, som vi mestrer. Den viden kombineret med evnen til at designe produkter og eksekvere til tiden og i rette kvalitet er grunden til, at vi har leveret ladeluftkølere til alle de store motorproducenter i verden, og at vi fungerer som udviklingsafdeling for udvalgte kunder.

I de kommende årtier vil behovet for energi og transport stige, når man ser på estimaterne for befolkningstilvæksten verden over. Det vil skabe en stigende efterspørgsel på ladeluftkølere, der udnytter ressourcerne optimalt. Hos Vestas Aircoil har vi forberedt os ved at trimme forretningen samtidig med, at vi har bevaret vores fleksibilitet, så vi kan rykke hurtigt sammen med kunderne.

Læs mere på vestas-aircoil.com